Bråde len i Flakkebjerg herred

Borge i området: Bråde

Bispegods

Flakkebjerg Herred

Kongelige len og lensmænd

Hovedgårde: Bråde (Holsteinsborg) med Snedinge og Rude

I Flakkebjerg herred var bispestolens hovedborg Bråde, det senere Holsteinsborg. Under lenet lå Venslev, som i det mindste 1536 var et selvstændigt len. Da sad nemlig Knud Rud på lenet og skulle svare 2 læster korn i afgift til bispen. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit F "Flackebiergs herritt". Her er der også nævnt gods, som ikke er omtalt i jordebøgerne.

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Ørslev Bråde  Bråde 8 Hovedgården var på 2 bol.
Sibberup 1 Mageskifte mellem bisp Peder og Skovkloster, hvor bispen fik godset her. Skovkloster gav også andet gods i Flakkebjerg.  Breve F.4
Glænø 7
Stubberup 1 Niels Jensen, Johan Axelsens søn, skøder Stubbegård til Henning Olufsen Bjørn 1388.Fra ham kommer den ind under Bråde Len. Brev F.1 

Snedinge 7 Den ene gård er hovedgård (se nedenfor).
Glænø 7 Med 2 tofter.
Venslev Bisserup 1  - 
Venslev 1 Gjøde Monsen (Gødike Monszen) af Broby udsteder 1347 et pantebrev på godset til Nils Adsersen. Pantet er siden købt op af bispestolen.  Brev F.7 
Stærrede 2 Den ene gård er hovedgård (se nedenfor).
Olstrup 1  - 
Rude 6 Den ene gård er hovedgård (se nedenfor). Der hørte 2 kirketiender til lenet.
Ravnsbjerg 3  - 
Næblerød 2  - 
Syllinge 7 Det senere Fuirendal. Hører senere til Vindinge sogn.
Nyrup 1  - 
Boeslunde Bonderup* 1  -                                                                                                                                                                                                                   

* Bonderup ligger ved Korsør i Slagelse herred.

Bråde - Trolholm - Holsteinsborg
Ca.1350-1536 Bråde var sammen med Snedinge len et større len under Roskildebisperne. Ca.1350-1357 En Niels Jensen Lykke (Bille) havde i midten af århundredet Bråde i pant.
1357 Bispen indløser pantet hos Niels Jensen.
1437 Ribebispen Christian, som tidligere havde været domprovst i Roskilde, har Bråde i forlening af Roskildebispen Jens. I forleningen indgår også gods på Fyn (Breve fra Roskildegård F.38).
1455 Peder Jensen Halvegge er bispens lensmand.
1460'erne Grib Jensen (d. senest 1472) er bispens lensmand.
1488-1502 Herman Rolof van Leveren er bispens lensmand.
1520-1536 Niels Markvardsen Skiernov til Mejlgård (død 1561) er lensmand, først under bispen, siden under kronen efter reformationen. Han efterfølges af sin enke Dorothea Nielsdatter Tornekrans (død tidligst 1591). Bispens forlening var på livstid, også for hustruen, og der skulle betales en afgift.

1536-1562 Ved reformationen overgår godset til kronen. 1536-1561
1561-1562 Torben Bille (d. 1572) er kongelig lensmand. Han skulle yde samme afgift som forgængerne. Bille får en anden forlening, da godset mageskiftes. 
1562-1570 Kongen mageskifter godset til Herluf Trolles bror, Niels Trolle (stamtavle) (død 1565) mod Torupgård (eller Grimsgård) på Halsnæs i Strø herred. Bråde, som nu er på 72 tdr. hartkorn ændrer navn til Trolholm. Da Trolle døde, drev enken Anne Henriksdatter Friis gården videre.
1570-1582 Børnene Jakob Nielsen Trolle, Børge Nielsen Trolle og Anne Nielsdatter Trolle arvede Trolholm ved moderens død.
1582-1615 Den senere admiral Børge Nielsen Trolle (død 1610) købte sine søskende ud af godset. Enken Anna Povlsdatter Munk drev gården videre, da manden døde.
1615-1667 Rigsråd og statholder i Norge Niels Børgesen Trolle arvede gården og købte Snedinge 1656. 
1667-1676 Sønnen Børge Nielsen Trolle arvede Trolholm, men ikke Snedinge.
1676-1707 Dennes søn oberstløjtnant Anders Nielsen Trolle, som døde 1715, solgte godset 16/6 1707.
1707-1737 Storkansler Ulrik Adolph Holstein (d. 1737) overtager Trolholm, Snedinge m.m.m. og opretter grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver sammen med Fuirendal og Rude anneksgårde. Grevskabet er på sit højeste på 1691 tdr. hartkorn. Ved tilkøb af bøndergods 1723 kom grevskabet op på 2322 tdr. hartkorn.
1737-1749 Sønnen gehejmeråd og generalløjtnant Frederik Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede grevskabet.
1749-1759 Han fulgtes af sønnen kammerherre Christoph Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg.
1759-1796 Han fulgtes af sønnen kammerherre Heinrich lensgreve Holstein-Holsteinborg.
1796-1836 Hans søn og efterfølger Frederik Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg var som mindreårig under administration af kendte landspolitikere som A.P. Bernstorff (til han døde 1979), Johan Ludvig Reventlow til dennes død 1801 og endelig dennes broder Christian Ditlev Reventlow, til Holstein selv overtog driften 1808 samtidig med, at han ægtede Johan Ludvig Reventlows datter Wilhelmine Juliane Reventlow. Han gjorde sig herefter fortjent som filantrop i Reventlowernes ånd: Han forbedrede landbruget, også bøndergodset, afløste hoveriet 1809-11, oprettede aften- og håndgerningsskoler for egnens unge. På Fuirendal oprettede han 1811 det Fuirendalske Hospital, et blandet sygehus, fattiganstalt og fabrik. Det gik mindre godst, så det belv 1833 erstattet af Det fuirendalske institut, et hjem for drenge. Da Fuirendal 1839 skulle være enkesæde, flyttedes instituttet til Hjortholm, som ændrede navn til Holsteins Minde. 1810 oprettede han landets første sparekasse, Sparekassen for grevskabet Holsteinsborg.
1836-1892 Sønnen Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein-Holsteinborg var konsejlspræsident (statsminister) 1870-1874. Han gennemførte store driftsreformer og forbedrede også bygningerne.
1892-1924 Hans søn Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg foretog også bygningsforbedringer og under ham oplsøtes grevskabet 1921. I den forbindelse afgav Fuirendal 475 tdr. land. Året efter blev Fuirendal overladt til en yngre søn, Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg.
1924-1945 Den ældste søn hofjægermester Bent lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede hovedgodset og Snedinge. 
1945-1965 Broderen Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg overtog hovedgodset.
1965-1977 Hans søn Ib lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede det hele.
1977- Han efterfulgtes af Ulrich lensgreve Holstein-Holsteinborg.
Borgen på Bråde var grundmuret, og der er fundet rester af den i nærheden af det nuværende Holsteinsborg.

Holsteinsborg er opført 1598-1657.  

Niels Markvardsen afregner i 1536 Bråde len med temmelig lidt, nemlig:
4½ pund rug
4½ pund byg
Snedinge  

1300-1400

Bråde var sammen med Snedinge et samlet len under Roskildebisperne. 

1400-15?? Snedinge med hovedgården blev i perioder et mindre len under bispen, som også til tider hørte sammen med Bråde.  1400 Jacobus Martini (Jacob Mortensen) er bispens lensmand på Snedinge.
1460-14?? Olaf Grubbe er bispens lensmand.

1481-1483 Jens Mikkelsen er bispens lensmand.
1500-1511 Niels Grubbe er bispens lensmand.

1511-15?? Niels Grubbes datter, Karen Grubbe (enke efter Søren Daa) er bispens lensmand. Tilsyneladende køber hun godset af bispen.
15??-1538 Karen Grubbes og  Søren Daa's søn Erik Daa (død 1539) ejer godset.
1539-1597 Sønnen Jørgen Daa (død 1598) eer næste ejer af godset.
1597-1630 Sønnen Herluf Trolle Daa (død 1630) ejer derefter godset. Han gjorde det større ved at lægge 6 gårde (resten af landsbyen) ind under hovedgården.
1630-1631 En slægtning, Alexander Rabe v. Pappenheim (død 1631) arver godset, men dør selv året efter, hvorved hans enke, Regitze Grubbe (død 1650) får gården.

Regitze Grubbes arvinger skøder godset til Niels Trolle (død 1667) til Trolholm (Brådes nye navn)
1656
1667-1704 Herluf Trolle (d. 1714) til nabogodset Trolholm ejer godset.
1704 Storkansler Ulrik Adolph Holstein overtager Trolholm, Snedinge m.m.m. og opretter grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver en anneksgård sammen med Fuirendal.

Snedinges hovedbygning er nyere, men nogle af avlsbygningerne går tilbage til 1616. 

Rude og Stærrede

1498-1539

Rude var en selvstændig hovedgård med Stærrede under sig. Gårdene var ind imellem et selvstændigt len under bispen. Ellers hørte de til Bråde.

1498-1502

Roskildebisp Niels Skaves halvbror, Søren Daa (død 1502), er lensmand på livstid for bispen på Rude.

1502-1539 Søren Daa's søn, Erik Daa (død 1539) sidder på lenet. Han skal i 1536 svare 7 pd. byg og 5 pd. rug i afgift for lenet. Under lenet hørte da kirketiende fra 2 kirker.
1539-1562 Godset kommer under kronen fra 1536, men gamle forleninger respekteres. 1539-1546 Inger Present, enke efter Erik Daa  sidder på lenet, som nu hører under kronen.
1546-15?? Laurids Lauridsen Grubbe er næste lensmand. Han døde 1561, men kan have afgivet lenet inden da.

15??-1562 Jens Truidsen Ulfstand fik lenet frit på livstid.Han giver afkald på lnet mod at få krongods i Toksværd (ikke Paddeborg) lagt til Saltø
1562-1704 Niels Trolle erhverver gårdene 5/12 1562 og lægger dem under Bråde. 
1704- Godset bliver en del af det nyoprettede grevskab Holsteinsborg

Mål og vægt og penge