Bråde len i Flakkebjerg herred |
|
Borge i området: Bråde |
|
|
Hovedgårde: Bråde (Holsteinsborg) med Snedinge og Rude |
I Flakkebjerg herred var bispestolens hovedborg Bråde, det senere Holsteinsborg. Under lenet lå Venslev, som i det mindste 1536 var et selvstændigt len. Da sad nemlig Knud Rud på lenet og skulle svare 2 læster korn i afgift til bispen. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit F "Flackebiergs herritt". Her er der også nævnt gods, som ikke er omtalt i jordebøgerne.
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter | ||
Ørslev | Bråde | Bråde | 8 | Hovedgården var på 2 bol. | ||
Sibberup | 1 | Mageskifte mellem bisp Peder og Skovkloster, hvor bispen fik godset her. Skovkloster gav også andet gods i Flakkebjerg. | Breve F.4 | |||
Glænø | 7 | |||||
Stubberup | 1 | Niels Jensen, Johan Axelsens søn, skøder Stubbegård til Henning Olufsen Bjørn 1388.Fra ham kommer den ind under Bråde Len. | Brev F.1 | |||
Snedinge | 7 | Den ene gård er hovedgård (se nedenfor). | ||||
Glænø | 7 | Med 2 tofter. | ||||
Venslev | Bisserup | 1 | - | |||
Venslev | 1 | Gjøde Monsen (Gødike Monszen) af Broby udsteder 1347 et pantebrev på godset til Nils Adsersen. Pantet er siden købt op af bispestolen. | Brev F.7 | |||
Stærrede | 2 | Den ene gård er hovedgård (se nedenfor). | ||||
Olstrup | 1 | - | ||||
Rude | 6 | Den ene gård er hovedgård (se nedenfor). Der hørte 2 kirketiender til lenet. | ||||
Ravnsbjerg | 3 | - | ||||
Næblerød | 2 | - | ||||
Syllinge | 7 | Det senere Fuirendal. Hører senere til Vindinge sogn. | ||||
Nyrup | 1 | - | ||||
Boeslunde | Bonderup* | 1 | - |
* Bonderup ligger ved Korsør i Slagelse herred.
Bråde - Trolholm - Holsteinsborg | |||||
Ca.1350-1536 | Bråde var sammen med Snedinge len et større len under Roskildebisperne. | Ca.1350-1357 | En Niels Jensen Lykke (Bille) havde i midten af århundredet Bråde i pant. | ||
1357 | Bispen indløser pantet hos Niels Jensen. | ||||
1437 | Ribebispen Christian, som tidligere havde været domprovst i Roskilde, har Bråde i forlening af Roskildebispen Jens. I forleningen indgår også gods på Fyn (Breve fra Roskildegård F.38). | ||||
1455 | Peder Jensen Halvegge er bispens lensmand. | ||||
1460'erne | Grib Jensen (d. senest 1472) er bispens lensmand. | ||||
1488-1502 | Herman Rolof van Leveren er bispens lensmand. | ||||
1520-1536 | Niels Markvardsen Skiernov til Mejlgård (død 1561) er lensmand, først under bispen, siden under kronen efter reformationen. Han efterfølges af sin enke Dorothea Nielsdatter Tornekrans (død tidligst 1591). Bispens forlening var på livstid, også for hustruen, og der skulle betales en afgift. |
|
|||
1536-1562 | Ved reformationen overgår godset til kronen. | 1536-1561 | |||
1561-1562 | Torben Bille (d. 1572) er kongelig lensmand. Han skulle yde samme afgift som forgængerne. Bille får en anden forlening, da godset mageskiftes. | ||||
1562-1570 | Kongen mageskifter godset til Herluf Trolles bror, Niels Trolle (stamtavle) (død 1565) mod Torupgård (eller Grimsgård) på Halsnæs i Strø herred. Bråde, som nu er på 72 tdr. hartkorn ændrer navn til Trolholm. Da Trolle døde, drev enken Anne Henriksdatter Friis gården videre. | ||||
1570-1582 | Børnene Jakob Nielsen Trolle, Børge Nielsen Trolle og Anne Nielsdatter Trolle arvede Trolholm ved moderens død. | ||||
1582-1615 | Den senere admiral Børge Nielsen Trolle (død 1610) købte sine søskende ud af godset. Enken Anna Povlsdatter Munk drev gården videre, da manden døde. | ||||
1615-1667 | Rigsråd og statholder i Norge Niels Børgesen Trolle arvede gården og købte Snedinge 1656. | ||||
1667-1676 | Sønnen Børge Nielsen Trolle arvede Trolholm, men ikke Snedinge. | ||||
1676-1707 | Dennes søn oberstløjtnant Anders Nielsen Trolle, som døde 1715, solgte godset 16/6 1707. | ||||
1707-1737 | Storkansler Ulrik Adolph Holstein (d. 1737) overtager Trolholm, Snedinge m.m.m. og opretter grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver sammen med Fuirendal og Rude anneksgårde. Grevskabet er på sit højeste på 1691 tdr. hartkorn. Ved tilkøb af bøndergods 1723 kom grevskabet op på 2322 tdr. hartkorn. | ||||
1737-1749 | Sønnen gehejmeråd og generalløjtnant Frederik Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede grevskabet. | ||||
1749-1759 | Han fulgtes af sønnen kammerherre Christoph Conrad lensgreve Holstein-Holsteinborg. | ||||
1759-1796 | Han fulgtes af sønnen kammerherre Heinrich lensgreve Holstein-Holsteinborg. | ||||
1796-1836 | Hans søn og efterfølger Frederik Adolph lensgreve Holstein-Holsteinborg var som mindreårig under administration af kendte landspolitikere som A.P. Bernstorff (til han døde 1979), Johan Ludvig Reventlow til dennes død 1801 og endelig dennes broder Christian Ditlev Reventlow, til Holstein selv overtog driften 1808 samtidig med, at han ægtede Johan Ludvig Reventlows datter Wilhelmine Juliane Reventlow. Han gjorde sig herefter fortjent som filantrop i Reventlowernes ånd: Han forbedrede landbruget, også bøndergodset, afløste hoveriet 1809-11, oprettede aften- og håndgerningsskoler for egnens unge. På Fuirendal oprettede han 1811 det Fuirendalske Hospital, et blandet sygehus, fattiganstalt og fabrik. Det gik mindre godst, så det belv 1833 erstattet af Det fuirendalske institut, et hjem for drenge. Da Fuirendal 1839 skulle være enkesæde, flyttedes instituttet til Hjortholm, som ændrede navn til Holsteins Minde. 1810 oprettede han landets første sparekasse, Sparekassen for grevskabet Holsteinsborg. | ||||
1836-1892 | Sønnen Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein-Holsteinborg var konsejlspræsident (statsminister) 1870-1874. Han gennemførte store driftsreformer og forbedrede også bygningerne. | ||||
1892-1924 | Hans søn Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg foretog også bygningsforbedringer og under ham oplsøtes grevskabet 1921. I den forbindelse afgav Fuirendal 475 tdr. land. Året efter blev Fuirendal overladt til en yngre søn, Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg. | ||||
1924-1945 | Den ældste søn hofjægermester Bent lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede hovedgodset og Snedinge. | ||||
1945-1965 | Broderen Erik Frederik Adolf Joachim lensgreve Holstein-Holsteinborg overtog hovedgodset. | ||||
1965-1977 | Hans søn Ib lensgreve Holstein-Holsteinborg arvede det hele. | ||||
1977- | Han efterfulgtes af Ulrich lensgreve Holstein-Holsteinborg. | ||||
Borgen på Bråde var grundmuret, og der er fundet rester af den i nærheden af det nuværende Holsteinsborg. | |||||
Holsteinsborg er opført 1598-1657. |
|||||
Niels Markvardsen afregner i 1536 Bråde len med temmelig lidt, nemlig: | |||||
4½ pund rug | |||||
4½ pund byg | |||||
Snedinge | |||||
1300-1400 |
Bråde var sammen med Snedinge et samlet len under Roskildebisperne. |
||||
1400-15?? | Snedinge med hovedgården blev i perioder et mindre len under bispen, som også til tider hørte sammen med Bråde. | 1400 | Jacobus Martini (Jacob Mortensen) er bispens lensmand på Snedinge. | ||
1460-14?? | Olaf Grubbe er bispens lensmand. |
|
|||
1481-1483 | Jens Mikkelsen er bispens lensmand. | ||||
1500-1511 | Niels Grubbe er bispens lensmand. |
|
|||
1511-15?? | Niels Grubbes datter, Karen Grubbe (enke efter Søren Daa) er bispens lensmand. Tilsyneladende køber hun godset af bispen. | ||||
15??-1538 | Karen Grubbes og Søren Daa's søn Erik Daa (død 1539) ejer godset. | ||||
1539-1597 | Sønnen Jørgen Daa (død 1598) eer næste ejer af godset. | ||||
1597-1630 | Sønnen Herluf Trolle Daa (død 1630) ejer derefter godset. Han gjorde det større ved at lægge 6 gårde (resten af landsbyen) ind under hovedgården. | ||||
1630-1631 | En slægtning, Alexander Rabe v. Pappenheim (død 1631) arver godset, men dør selv året efter, hvorved hans enke, Regitze Grubbe (død 1650) får gården. | ||||
|
|||||
Regitze Grubbes arvinger skøder godset til Niels Trolle (død 1667) til Trolholm (Brådes nye navn) | |||||
1656 | |||||
1667-1704 | Herluf Trolle (d. 1714) til nabogodset Trolholm ejer godset. | ||||
1704 | Storkansler Ulrik Adolph Holstein overtager Trolholm, Snedinge m.m.m. og opretter grevskabet Holsteinsborg. Snedinge bliver en anneksgård sammen med Fuirendal. |
|
|||
Snedinges hovedbygning er nyere, men nogle af avlsbygningerne går tilbage til 1616. |
|||||
Rude og Stærrede | |||||
1498-1539 |
Rude var en selvstændig hovedgård med Stærrede under sig. Gårdene var ind imellem et selvstændigt len under bispen. Ellers hørte de til Bråde. |
1498-1502 |
Roskildebisp Niels Skaves halvbror, Søren Daa (død 1502), er lensmand på livstid for bispen på Rude. |
||
1502-1539 | Søren Daa's søn, Erik Daa (død 1539) sidder på lenet. Han skal i 1536 svare 7 pd. byg og 5 pd. rug i afgift for lenet. Under lenet hørte da kirketiende fra 2 kirker. | ||||
1539-1562 | Godset kommer under kronen fra 1536, men gamle forleninger respekteres. | 1539-1546 | Inger Present, enke efter Erik Daa sidder på lenet, som nu hører under kronen. | ||
1546-15?? | Laurids Lauridsen Grubbe er næste lensmand. Han døde 1561, men kan have afgivet lenet inden da. |
|
|||
15??-1562 | Jens Truidsen Ulfstand fik lenet frit på livstid.Han giver afkald på lnet mod at få krongods i Toksværd (ikke Paddeborg) lagt til Saltø. | ||||
1562-1704 | Niels Trolle erhverver gårdene 5/12 1562 og lægger dem under Bråde. | ||||
1704- | Godset bliver en del af det nyoprettede grevskab Holsteinsborg. |